Sidste weekend i Ertebølle

Hej sweeties! Jeg håber i nyder weekenden og det semi-gode vejr. Så vildt at tænke på, at sommerferien er ved at være ovre, tiden den flyver bare afsted. Det skræmmer mig faktisk en smule, jeg ved ikke med jer, men jeg føler tiden haler ind på mig og alle mine planer.. Er jeg den eneste?

Anyhow, så er det godt at man har fantastiske minder at se tilbage på, efter godt og vel 9 dage på Mallorca, var det underligt at komme hjem til hverdagen igen og så var det ligesom bare den ferie. Heldigvis havde vi planlagt en tur i sommerhus, med Thomas søster og familien, hvilket det skal handle lidt om nu. For sikke en skøn weekend det var.

Efter Thomas, fredag eftermiddag havde fået fri fra arbejde, susede vi Nordpå. Vi ankom til Ertebølle om aftenen og så var der ellers sørget for lækker aftensmad til os, i solnedgangen, da vi ankom. Vi er altså heldige er vi.

Efter aftensmad, gik vi ned mod lejepladsen så de små kunne få brændt det sidste energi af inden sengetid. Se lige hvor skønne de er. Thomas havde taget badedyrs flamingoer med fra arbejdet af og det var en stor succes for os alle, ha ha.

Lørdagen brugte vi på stranden og hjemme i sommerhuset, hvor vi rigtig fik nydt solen - vejret var heldigvis med os hele weekenden, så det var helt fantastisk.

mine to <3

Vi fik selvfølgelig serveret lækre drinks og spiste is i lange baner - ligesom det skal være.

Thomas og jeg var en smut inde og handle og fandt en endnu bedre strand, som vi besluttede os for at besøge dagen efter. Jeg elsker små udflugter som disse og man finder altid ud af hvor skøn en natur vi har herhjemme, når vejret virkelig arter sig!

Sidste dag, blev der hygget på stranden og i sommerhuset, givet massere af krammere og kys!

Og vi sluttede en skøn weekend af med den smukkeste solnedgang og en omgang partners, inden Thomas og jeg vendte snuden hjemad igen. Nu er det heldigvis weekend igen og igår tilbragte jeg den med hele min fars familie til fødselsdag, idag skal vi samles med hele Thomas. Jeg håber i får en skøn en af slagsen!

INSTAGRAM - FACEBOOK - YOUTUBE 

Synes godt om