10 good reasons to use coconut oil

Jeg faldt i dag over disse gode råd på costume, og da jeg selv for længe siden købte mig en kokosolie, men endnu ikke har fået den brugt, tænkte jeg det var godt med en påmindelse.

1// MAKEUPFJERNER Kokosolie er fantastisk som makeupfjerner, og den opløser alt - også vandfast mascara. Dup blog kokosolie på din hud, og vupti - al makup er fjernet.

2//HÅRKUR Kokosolien kan få liv i selv de mest triste lokker. Massér olien godt ind i hår og hovedbund. Pak håret ind i et håndklæde, og lad olien virke et par timer eller for den sags skyld natten over. Massér derefter shampoo i dit hår, inden du skyller olien ud, da du undgår, at håret bliver fedtet. Vask håret endnu en gang, og skyl grundigt.

3//FUGTIGHEDSCREME Fugt din hud med kokosolien, og du får pæne, blanke arme og ben. Og jo, det kan godt blive en lidt fedtet affære, hvis du bruger for meget, så vær derfor forsigtig, når du doserer.

4 // TØRRE OG REVNEDE FØDDER OG HÆNDER Bekæmp den tørre hud på hænder og fødder ved at smøre dine tørre albuer og hænder med kokosolie.

5 // MOD SOLSKOLDNING Giv førstehjælp til din solskoldede hud med kokosolie, som virker helende og afleder varmen.

6 // LÆBEPOMADE De tørre, sprukne læber har ikke en chance, når du giver dem en tur med kokosolien! Køb eventuelt en lille æske, hvor du kan komme lidt olie i, så kan du have din nye læbepomade med rundt i tasken.

7 // BARBERSKUM Lad kokosolie erstatte barberskum, når du barberer dine ben. Kokosolien er både billigere, og den er antibakteriel og bekæmper de små, irriterende knopper, og så fugter den huden.

8 // HÅROLIE Gnid en lillebitte klat kokosolie på størrelse med en ært i dine hænder for at varme det op. Kom derefter olien i dit hår, og det bliver glansfuldt og blødt og vil skinne om kap med solen. Bonus: Har du stort, kruset hår, går olien også ind og tæmmer lokkerne!

9 // BODYSCRUB Bland en halv kop salt, puddersukker eller sukker med en tilsvarende mængde smeltet kokosolie, og du har en hjemmelavet scrub, som både fugter og fjerner døde hudceller. Resultatet er ikke at tage fejl af: en dejlig, blød hud.

10 // NEGLEBÅNDSOLIE Vink farvel til flossede neglebånd ved at dem smøre kokosolie – ganske enkelt og simpelt!

Tippet er hermed givet videre. Nu vil jeg håbe, at jeg vil tage mig lidt sammen og få brugt det lidt mere!

FOLLOW ME ON BLOGLOVIN', FACEBOOK & INSTAGRAM

INSTAGRAM - FACEBOOK - YOUTUBE 

  • beauty

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229